Nyhed

Nyhed

Her kan du læse sidste nyt

D. 28/1-26


ML Stripper.. Der lå en kæmpe gemt. Tror rent faktisk det er det stærkeste agn jeg nogensinde har fundet/lavet! Den startede med faste ringe. For at få den til at virke optimalt skulle der flere R til i længderetningen i forhold til pladetykkelsen. Ligesom der var en til "måde"! Har altid sværmet for at få line igennem øjerne istedet for ringe, men aldrig fundet det blink, hvor det virkeligt hørte hjemme. ML var jo meget buet, så linen havde let ved at køre igennem, så oplagt at prøve.. Oj mand et chok jeg fik første gang ( : Den gik formidabelt, og samtidig var den så buet at linen stort set gik igennem øjerne uden at komme i direkte kontakt  med øjernes kanter. Næste store posetive overraskelse, den virkede nu med samme R i alle pladetykkelser.


Alle tidligere agnsystemer jeg har arbejdet med, ikke mindst de alm gennemløbere, har altid haft et udgangspunkt i en grundform med faste ringe. Feks. er Hot/Longshot og Shothot i sin grundform en flad Stripper med en vægt i en af enderne, som virker bedst med de faste ringe. ML virker i sin grundform kun med linen igennem øjerne. Sætter man faste ringe på den her udgave, går den rimeligt dødt i vandet og suser op på overfladen ved selv alm indspinning. Som jeg ser det er ML måske den eneste reel deal gennemløber der findes ( :


Giver man den chancen, bliver man også hurtigt klar over, at her er der virkelig tale om et helt nyt agn. Den går fantastisk, og fiskene elsker den ( : Lige en ret vigtig ting! Jo mindre krogen/ring vejer jo mere levende bevæger den sig i vandet. I  7-10-12-15 bruger jeg enkeltkrog str 1-2 og springring, gerne under 5mm i diameter 


Lige et NB. Snyd ikke jer selv med at prøve vende den en halv omgang, som spinner. Den er simpelthen fantastisk ( :



ML Snapper.. Selvfølgelig oplagt at prøve om ML også kunne overføres til min gl Snapper. Oj et arbejde med at finde hvordan ML det kunne overføres. Men til sidst fandt jeg vist hemmeligheden ( : Snapperen er jo et system modsat MLStripperen der er afhængi af en køl, men i ML udgaven har den jo hverken en en bue på tværs, eller en ekstra vægt der giver den køl effekt. Rent faktisk har den kun krog og ring, der kan få den på ret køl ( :

Denne ekstreme micro køl, kun bestående af ring og krog giver den en fantastisk stor og åben gang i vandet , som ikke mindst p&t fiskene ikke kan stå for. Til gengæld er den meget sart efter om ring og krog sætter perfekt.


En mulighed er en micro ring inde i den større springring, det giver en fin køl effekt. Den bedste løsning, og iøvrigt også den letteste løsning, jeg har kunnet finde på er nu den "indvendige knude". Først binder man en knude som man plejer på springringen, derefter føres linen ned til springringens åbning, her trækkes linen inde i ringen mellemrum, linen trækkes op til knuden og spændes så knuden glider indvendigt i ringen, og linen går direkte ud igennem mellemrummet i ringen. Ved at linen på den måde står direkte ud af springringen, bevirker den giver maximal køleffekt. I modsætning til den alm knude der indimellem kan ligge sig på siden af ringen, så den ligge på langs af blinket, og bevirker næsten ingen køleffekt.


Den indvendig knude kan iøvrigt anbefales til andre gennemløbere, da det så er springringen der får "tæskene" istedet for knuden. På den måde kan man helt undvære perlerne der ellers skal beskytte knuden. For MLSnapperen vedkommende fungere den slet ikke med perler ( :